Tilladelse til regulering af bramgås

JAN MORTENSEN

Nørre Farup Vej 11, Nr Farup

Nr Farup 6760 Ribe

NATURSTYRELSEN

NST Vadehavet
J.nr. NST-3444-1025184 Ref. Thomas Iversen Den 30-08-2019

Tilladelse til regulering af bramgås, Nørre Farup Vej 11, Nr Farup, 6760 Ribe

Naturstyrelsen har modtaget ansøgning om tilladelse til regulering af bramgås.

Sagsfremstilling

Der er søgt om tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i perioden 1. september til 31. december, med henblik på at hindre omfattende skade på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri­ og andre vandområder.

Det er i ansøgningen oplyst, at arealet, hvor reguleringen ønskes foretaget, er beliggende i et Natura 2000 område. Naturstyrelsen har vurderet, at regulering i overensstemmelse med tilladelsen, ikke vil påvirke Natura 2000 området væsentligt.

Afgørelse

Naturstyrelsen har vurderet, at der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, hvorfor der meddeles tilladelse til regulering i medfør af § 20. jf. §10 og §2, stk. 1, nr. 5 i bekendtgørelse om vildtskader.

Der gælder følgende:
Tilladelsen meddeles for at afværge omfattende skade på afgrøder. Reguleringen må alene gennemføres på marker der på reguleringstidspunktet bærer en afgrøde, der kan skades af bramgæs.
Regulering må ikke gennemføres på marker beliggende i vildtreservat.
Der må maksimalt nedlægges op til 50 bramgæs pr. dag

Natura 2000: Reguleringen gennemføres i Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeåen. Regulering af udpegningsarten bramgås vurderes ikke at påvirke artens bevaringsstatus i området negativt. Fuglebeskyttelsesområdet har endvidere hjejle og kortnæbbet gås på udpegningsgrundlaget. Der foregår jagt i området. Reguleringen forventes at give anledning til begrænset ekstra forstyrrelse, der kun vil medføre ubetydelig yderligere påvirkning af udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsens samlede vurdering er således, at regulering af bramgæs ikke har væsentlig negativ betydning i forhold til arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 51.

Tilladelsen meddeles på følgende vilkår:

Gæssene skal optræde i flokke på mindst 50 individer
Reguleringstilladelse eller kopi heraf skal under reguleringen medbringes og fremvises på forlangende til politiet.
Regulerede individer må ikke gøres til genstand for handel.
Regulering foretages med skydevåben af personer, der er fyldt 18 år, eller af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn
Bestemmelserne i lov om jagt og vildtforvaltning med tilhørende bekendtgørelser i øvrigt skal overholdes.
Brug af skydevåben på reguleringsadressen må ikke være i strid med andre regler.
Senest 4 uger efter tilladelsens udløb indberettes antallet af regulerede individer og effekten af reguleringen til Naturstyrelsen. Dette gælder også, hvis der ikke er reguleret noget.

Der meddeles desuden tilladelse til at anvende kunstigt skjul og kunstige lokkefugle i perioden 1. september til 31 december

Tilladelsen er gældende fra den 01-09-2019 og frem til 31-12-2019, hvorefter den udløber uden yderligere varsel.

Naturstyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde tilladelsen, såfremt forholdene efter styrelsens vurdering giver anledning hertil.

Klagevejledning

Naturstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens §34.

Med venlig hilsen

Thomas Iversen