Afslutning af indendørs hundedressur 2019

Mandag den 18. marts sluttede jagtforeningen sin vinterdressur. Vi har haft nogle dejlige timer med vores hunde, det har været en fornøjelse at se og opleve hvordan hundene udviklede sig under kyndig vejledning af vores nye instruktører. Vi har lavet om på vores struktur til en mere nutidig træningsprogram, og det har været en god oplevelse både for hundene og deres fører. Der har deltaget 14 hunde i kurset.
Til afslutning havde vi fået Annette Laursen til at give hundene kritik, og det gjorde hun med fin fornemmelse for hvilke niveauer hundene var på. Udvalget siger mange tak til Annette
På 1. pladsen kom Alex Pedersen med Kl. Mønsterlander: Freddy med 40 point og pokal
På 2. pladsen kom Brian Søgaard med Ruhår: Gero med 40 point.
På 3. pladsen kom Mette Hansen med Labrador: Boots med 39 point.
På 4. pladsen kom Ole Boye med Labrador: Alma med 39 point.
Hundeudvalget siger tak til alle hundeførerne, og håber at vi mødes den 8. april til sommerdressur ved Lynghytten på flugtskydningsbanen.
Også en stor tak til Rikke for lån af ridehallen til vores træning.