Kommende aktiviteter
Se kalenderen for alle aktiviteter
Nyt fra Hundeudvalget
Vi starter vores Pay & Train - ingen tilmelding til et hold forløb, men betal 50,00 kr. for hver træning og kom efter behov.
Der tilmeldes på GJF’s FB side til hver gang. Vi starter torsdag den 9. april og træner frem til den 1. juni alle dage kl. 1900.
Så kan du ikke alle dage eller har du “kun” brug for et gange - så kommer du når du kan. Det er ved Lynghytten, Vesterhedevej 3
Flugtskydningsbanen
Vi starter året med at banen er åben alle lørdage i februar og marts fra 10.00 til 13.00
Fra april er træningen henlagt til onsdag aften 18.00 - 21.00
Trofæaften 26. marts 2026 kl 19.00
Denne aften afholder vi vores traditionelle trofæaften.
Så tag dine trofæer ned fra sømmet på væggen og tag det med i Lynghytten på denne altid hyggelige aften. Om trofæet er stort eller lille har ingen betydning, og har du ikke skudt noget er du meget velkommen alligevel. ALLE indleverede trofæer giver et lod til lodtrækning om en masse flasker god vin.
Selvom det ikke er størrelsen på trofæet, der er det vigtigste, vil GJF alligevel som sædvanligt kåre de bedste trofæer i følgende kategorier:
Årets kniv
Årets danske buk
Årets danske hjort
Årets udenlandske buk
Årets udenlandske hjort
Til sidst kårer vi: ÅRETS TROFÆ I GRINDSTED JAGTFORENING
Årets trofæ afgøres som en afstemning blandt de tilstedeværende i salen. Dvs du kan stemme på alle indleverede
trofæer udfra dine kriterier.
Har du udstoppede trofæer fra forrige jagtsæson, og som ikke var færdiglavede på tidspunktet for sidste trofæaften i
GJF, er de også berettiget til at deltage.
Riffelbanen
Riffelbanen ved Frodeslund har åben hver torsdag fra den 9. april og torsdage i maj indtil 16. maj. Det er fra kl 18 til 21.
Alle der kan fremvise et jagttegn og riffeltilladelse til den medbragte riffel, kan møde op for træning på 100 meter samt 200 meter bane. Indskydning af riffel kan også foretages på disse dage. Der vil være erfarne folk til stede alle dage, således vi kan vejlede både i skydeteori, våbenbetjening samt være behjælpelig med indskydning.
Til dem som skal træne til en kommende riffelprøve tilbyder vi undervisning.
Riffelbanen findes på Tingvejen i Grindsted, ved siden af flisværket.
Der står skilt til både flisværk og riffelbane ved hovedvejen. GPS: Tingvejen 396, 7200 Grindsted
Der skydes fra kl. 18:00 til 21:00 (eller solnedgang hvis denne kommer før kl 21).
Torsdag 9. apr, 16. apr, 23. apr, 30. apr. 7. maj og 14. maj
Der betales 30 kr for en aftentræning pr. skytte.
I må også meget gerne møde op til BJF’s skydninger om onsdagen i samme uger som vi selv skyder, se detaljer på deres hjemmeside.
Natur- og Vildtplejeudvalg
Senest den 1. april for bestilling af fasaner til udlevering i august. Prisen er 40 kr for de første 40 stk, 50 kr for yderlig køb. Henvendelse til Kim Hansen, 40648819
Mærkeskydning
Lørdag den 4. april afholdes der mærkeskydning på riffelbanen i Ansager kl 10.00 – 15.00. Pris 50 kr.
Der vil også være mulighed for indskydning og træning.
Generalforsamling 2026 Er afholdt i god ro og orden.
Ordinær generalforsamling i Grindsted Jagtforening
Mødedato: 29.01.2026 i Lynghytten
Deltagere: 33 fremmødte til spisning Stegt flæsk med persillesovs kl 18.30
Martin bød velkommen og Hubertusblæserne gav et par numre.
Generalforsamling kl 19.30
Formanden Martin Moen bød velkommen og vi startede med at Hubertusblæserne spillede og med et minuts stilhed for at mindes de af vore medlemmer som er gået bort i årets løb.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Punkt 1. Valg af dirigent
Gunnar Christensen blev valgt og tog over med valg at 2 stemmetæller, (Eddie Grundahl
og Jens Kruse).
Gunnar godkender at indkaldelsen er sket rettidigt.
Punkt 2. Formandens beretning v/ Martin Moen
Martin førte os gennem året 2025 med aktiviteter og begivenheder.
Punkt 3.
Udvalgenes beretninger:
Hundeudvalg ved Michael Nielsen: Opstart januar 2025 med kun 4 hunde var for lidt og kurset blev aflyst. Sommer træning gik rigtig godt med mange hunde og her i 2026 er der mange til indedørs træning med 14-15 hunde. Opstart til sommerens træning bliver “pay an play”, du betaler pr gang du kommer, tilmelder sig ved Michael. Mere herom senere.
Jagtudvalg ved Finn Lauridsen: Jagt i Ribe sammen med Billund, der er i år solgt 29 kort, der er skudt 129 stk vildt. Et kort koster 500kr og der kan købes gæstekort.
Riffeludvalg Finn Lauridsen: Der har været skydning fra d. 2/4 til 15/5 og så hver torsdag i august. Der kommer en riffelprøve igen i år. Det bliver den 22/8.
Natur og vildtpleje udvalg ved Kim Hansen: Der er udleveret total 210 fugle, heraf flere som tidlige fasan i juli. Ønsker man at bestille fugle i 2026 skal det ske hurtigst muligt, priser på fugle er det samme som i 2025. Der har ikke været ansøgt om planter i 2025.
Flugtskydningudvalg ved Heino Hansen: 2025 var året hvor maskinerne drillede meget, alt er blevet lavet, og køre i skønneste orden. Protrap holder det godt kørende, og der er kommet nye skytter til. Programmet for 2026 er klar. Der er god opbakning til RAH og der var flere vindere til finaleskydningen.
Ungjæger ved Emil Damgård: Der er ikke sket meget i årets løb. Der er prøvet at samle folk nok til en jagt, det lykkes desværre ikke. Der skal tages kontakt til kommunen angående nye regler for jagten og jagterne skal fastsættes i god tid. Måske vi kan få tilladelse fra kommunen til tage flere med udenfor målgruppen.
Hubertusblæser ved Martin Moen: De er stadig i gang og de vil gerne have flere medlemmer, Der spilles om onsdagen i Starup med dygtig underviser.
Knivkursus ved Heino Hansen: Finn er stoppet som underviser og Claus Svendsen har taget over. Han gør det godt. Der bliver vist knive frem d 26/3 til troaften.
Jægerrådet / jægerrådet: Martin Moen
Der er nu skudt 62 mårhunde i 2025 og i alt har vi skudt 470 mårhunde siden vi startede i 2019.
Vi har stadig ost i fryseren og fiskepiller i containeren ved siden af. Hvis I synes den er ved at løbe tør, må i give mig et prej. så får vi den fyldt op igen.
Alle kameraer er fordelt ud til alle foreningerne i kommunen. Så hvis nogen mangler, må de sige til.
Det er besluttet at gruppen kun mødes 1 gang om året og blev den 21. januar 2026 her i Lynghytten. Vi var mødt talstærkt op - vi var nemlig 5 deltager. Der var ikke meget på programmet da det ikke var valg år i år så det blev til en hyggelig snak om mangt og meget.
Punkt 4. Regnskab. Gennemgang af regnskab ved Vagn Jensen. – Godkendt af forsamlingen
Vi har 259 medlemmer, et plus på 14 medlemmer.
Regnskab blev delt rundt.
Hundeudvalgets kasse er nu integreret i hovedkassen og regnskabet for Hundeudvalget er et uddrag.
Hovedkassen viser et overskud på 8709 kr hvoraf de 6980 kr kommer fra Hundeudvalget.
Regnskabet for Flugtskydningsudvalget viser et underskud på 3284 efter lagerforskydningerne er medregnet. Der skal strammes gevaldigt på registreringerne af både indtægter såvel udgifter. Der indkøbes et nyt lagerstyringssystem i kiosken til at understøtte mere troværdig registrering af driften i kiosken. Der skal sikres bilag på alle udgifter. Regnskabet blev godkendt med et underskud på 3284,04 kroner efter en helhedvurdering af drift og lagerforskydning. Driften har været udfordret i begyndelsen af året på grund af dårlige duer.
Regnskabet for Natur- og Vildtplejeudvalget viser et overskud på 6766 kr inden de financielle poster.
Kommentar fra Martin Damgaard.
Det er svært at sætte pris på hvad det har kostet med defekte duer. Nogle aftener har der været fri duer pga. af dårlige duer.
Punkt 5. Kontingent. – ingen ændring hos GJF – Stigning fra DJ
Punkt 6. Valg.
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg var Martin Moen og Finn Lauridsen og Søren Christensen. Martin og Finn blev genvalgt. Jakob Vikær blev nyvalgt.
Valg af 2 suppleanter. Emil Damgaard og Daniel Elbæk
Valg af revisorer. Carsten Junker og Jakob Riddersholm.
Valg af revisorsuppleant. Egon Brogaard - Valgt
Valg til Natur- og Vildtplejeudvalg. John Pedersen blev valgt
Valg til Flugtskydningsudvalg. Heino Hansen og Martin Damgaard er udpeget af jagtforeningen og Kim Lassen, Lars Hjorth og Klaus Frostholm blev genvalgt. Mona Holt Nielsen fratrådte.
Punkt 7. Krageben og Aktivitetspokal.
Krageben. Der er ingen ben indleveret til kragepokalen i 2025
Aktivitetspokal. Der blev ikke fundet en kandidat til aktivitetspokalen.
Punkt 8. Eventuelt.
Lars Johansen: hvad er status med renovering af Lynghytten, Der er søgt fonde. Der skal være styr på penge inden start. Der bliver søgt mulig start d. 1/9
Martin Damgård: trap landskamp kommer til Grindsted i August så jagtforenings træningsaften har en uges pause.
Martin Moen: vil gerne snakke lidt for aktivespokalen, Vagn Jensen gør et stort arbejde for Grindsted Jagtforening.
Gunnar nedlægger hvervet som dirigent.
Afsluttende Hornblæsning - Knæk og Bræk
Afslutning ved Formand Martin Moen – Tak for god ro og orden og tak til Gunnar. Tak til Hubertusblæserne
Nye bestyrelse består af
Formand Martin Moen
Næstformand Kim Brogaard
Kasserer Vagn Jensen
Medlemmer Jakob Vikær, Michael Nielsen, Heino Hansen, Finn Lauridsen